Tilsyn Sputnikkollegiet på Frederiksberg​

Læs Socialtilsynets konklusion fra seneste tilsynsbesøg her: 

Konklusion på tilsynet

Socialtilsynet har været på et anmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg den 12. september 2016 med fokus på tilbuddets ansøgning om væsentlige ændringer samt på de 7 temaer i kvalitetsmodellen. 

Tilbuddet er efter lov om social service § 107, og målgruppen er uddannelsessøgende borgere med autismespektrumforstyrrelser. 

Tilbuddet har søgt om udvidelse med 3 pladser i Kollegiet, således at der fremover er plads til 39 unge og ønsker samtidig at nedjustere det samlede antal pladser til Udslusningsboliger til 6. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet samlet set, har den fornødne kvalitet i henhold til kvalitetsmodellens temaer og kan godkende udvidelsen med tre pladser samt omdannelsen af kontorer til værelser og de nye fysiske rammer til fællesrum og administration. 

Det er socialtilsynets overordnede konklusion, at tilbuddet har en høj kvalitet og anvender faglige tilgange og metoder der bidrager til borgernes udvikling og trivsel. Der arbejdes målrettet på, at borgerne skal erhverve sig kompetencer med henblik på at opnå større selvstændighed og skabe og indgå relationer. 

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets dokumentation af opsættelse af mål og evaluering af indsats, danner en god baggrund for en vurdering og drøftelse af den pædagogiske indsats. Socialtilsynet noterer sig, at tilbuddet forsat er i udvikling i arbejdet med deres dokumentation. Socialtilsynet konkluderer, at borgerne har medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet, ligesom det konkluderes, at der er fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed. 

I relation til magtanvendelse og overgreb mellem borgerne, herunder forebyggelse og håndtering, kan Socialtilsynet konstatere, at tilbuddet ikke anvender magt og implicit i deres pædagogiske virke har meget fokus på magtbegrebet og uoverensstemmelser mellem borgere, herunder definitionsmagt og etik. 

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets ledelse varetager tilbuddets drift kompetent, og at medarbejderne har kompetencer til at dække borgernes behov og anvende de faglige tilgange og metoder. Dertil konkluderes det, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling. 

Tillige konkluderes det, at SputnikKollegiet Frederiksbergs økonomi er gennemskuelig og giver mulighed for at skabe kvalitet i tilbuddet i forhold til målgruppens behov. Endelig konkluderer socialtilsynet, at de fysiske rammer understøtter borgernes trivsel og udvikling.​

➢ Gå til tilbudsportalen

➢ Tilbage til Sputnikkollegiet på Frederiksberg

"Socialtilsynet konkluderer, at borgerne har medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet, ligesom det konkluderes, at der er fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed.​"

"Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets ledelse varetager tilbuddets drift kompetent, og at medarbejderne har kompetencer til at dække borgernes behov og anvende de faglige tilgange og metoder. Dertil konkluderes det, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling."

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier