Køkkenmedarbejder til Sputnikhyblerne, Østerbro

OBS: Fristen for at søge dette job er overskredet!

Er du uddannet kok, cater eller anden uddannelse, der har med tilrettelæggelse og fremstilling af mad at gøre? Og har du lyst til lave mad til ca. 30 beboere og ansatte på daglig basis? Så er du måske vores nye køkkenmedarbejder.

Om os

Vi er et botilbud for unge voksne med diagnoser inden for autismespektret. Vi bor på Østerbro, tæt på offentlig transport og motorvejsafkørsel.

Der er 30 beboere og 10 ansatte. Vores unge er her 365 dage om året og der bliver derfor tilbudt og tilberedt mad hver dag hele året.

Hyblerne er en del af en større organisation; Sputnik. Ud over botilbud rummer Sputnik også dagbehandlingstilbud, STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse) og et kursuscenter. Læs mere om Sputnik.

Om jobbet

Som køkkenmedarbejder kommer til at arbejde i et køkken, hvor alle kommer forbi og nogle bliver hængende til en snak. Du skal derfor være indstillet på at have kontakt og kommunikation med både beboere og personale i dagligdagen.

Stillingen er 32 timer/ugen. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet mellem 9-20; der vil være tre ugentlige aftenvagter (13-20) og to dagvagter der enten kan være fra 9-15 eller 10-16. Intet weekendarbejde. 

Der kan enkelte gange i løbet af året forekomme ændringer i forbindelse med større arrangementer.

Din profil

Vi forventer, at du udviser en høj grad af ansvar og selvstændigt kan stå for tilrettelæggelse og udførsel af den daglige produktion, indkøb, rengøring af dit arbejdsområde, overholdelse af hygiejneregler og samarbejde med fødevaremyndighederne, samt at du kan overholde budget for forplejningen.

Ud over en køkkenfaglighed er du i besiddelse af nogle personlige egenskaber, der er påkrævet i et køkken som vores. Her tænker vi på ordenssans, struktur, systematik og overblik.

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 26.04.19.

Ansættelse: 01.06.19 eller snarest muligt

Vi forventer at holde samtaler d. 02.05.19 eller 03.05.19

Send din ansøgning til kontorassistent Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef i Hyblerne, Morten Gericke, på MGE@skolensputnik.dk eller tlf. nr. 26 34 42 83

​​

Tilmelding til nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke​. Ved tilmelding får du samtidig fem brugbare pædagogiske redskaber til at forebygge og håndtere konflikter.

Sociale medier