Vi har undersøgt Sputnikhyblerne som lovende praksis ud fra Socialstyrelsens 11 temaspørgsmål. Undersøgelsen peger på, at Hyblerne i høj grad lever op til kriterierne for lovende praksis. Samtidig har den systematiske gennemgang givet os blik for nye udviklingsområder i vores praksis.

Herunder kan du læse vores svar på Socialstyrelsens 11 temaspørgsmål. I faktaboksene kan du læse, hvordan vi har gjort, og hvad der kendetegner lovende praksis.

De 11 temaer for lovende praksis

Teori og viden. Sputnikkollegiet er et §107-botilbud for unge voksne med diagnoser inden for autismespektret. Tilbuddet er teoretisk funderet i systemiske, narrative, anerkendende og ressourcebaserede tilgange. Tilbuddet henter ligeledes teori og viden fra autismespecifikke tilgange, herunder det kognitive. Alle disse tilgange og metoder er udviklet af danske og internationale eksperter på området og tilpasset Sputnikkollegiets målgruppe.

Virkning.Sputnikkollegiet på Frederiksberg (ét af Sputniks tre botilbud) har i 2015 fået foretaget en ekstern evaluering ved konsulentbureauet Reflektor, som viser gode resultater for tilbuddets effekt og beboernes tilfredshed.

Beskrivelse. Sputnikkollegiets praksis er beskrevet både internt (f.eks. i personalehåndbog og på introkursus) og eksternt (f.eks. på hjemmeside og nyhedsbreve), og målgruppen er klart afgrænset.

Mål. Sputnikkollegiet har i samarbejde med en IT-udvikler udviklet ”PUP – IT-system til håndtering af pædagogiske udviklingsplaner”. Ved hjælp af systemet sætter personale og beboere i fællesskab mål inden for fem udviklingsområder: Bofærdigheder, Det personlige, Det sociale, Medborgerskab – herunder uddannelse og beskæftigelse, Sundhed. Der registreres i PUP en gang om måneden og afrapporteres til kommunen fast to gange om året. Målene justeres efter behov. I målfastlæggelsen inddrages tillige formålet for indskrivningen i tilbuddet, der er fastlagt fra sagsbehandlers side.​

Overførbarhed. Praksis lader sig i høj grad overføre til andre tilbud. Delelementer af praksis er hentet direkte fra erfaringer fra Skolen Sputnik og Sputnik STU og tilpasset kollegiets målgruppe og dagligdag. Det kræver dog et vist element af efteruddannelse for den samlede personalegruppe for at kunne overføre praksis. Sputnik underviser både egne medarbejdere og fagpersoner fra hele landet i de tilgange og metoder, som tilbuddet bygger på, f.eks. via systemisk-narrativ efteruddannelse i Kursuscenter Sputnik. Herudover er Sputnik VISO-leverandør og videregiver i den ramme praksisbaseret rådgivning på det specialiserede socialområde.

Økonomi.​ Tilbuddet er i høj grad bekendt med de omkostninger der er forbundet med praksis. Det er Sputnikkollegiets vurdering, at omkostningerne står mål med resultaterne, og at personalet på ansvarlig vis udøver stor grad af selvledelse til at vælge prisvenlige aktiviteter i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis.

Faglig refleksion. Personalet reflekterer systematisk over praksis på det daglige pædagogiske overlap, på det ugentlige personalemøde, fælles pædagogiske temadage, årligt internat og evalueringsdag. Refleksionen foregår ud fra en fastlagt skabelon kaldet API-modellen. Medarbejderne får løbende supervision, faglig vejledning og relevant efteruddannelse.

Relationelt samarbejde. Da et væsentligt fundament i den pædagogiske praksis omhandler relationsarbejde, er relationskompetencen et af de primære parametre i rekrutteringen og oplæringen af nye medarbejdere, ligesom personalet undervises i dette på intern efteruddannelse.

Som en del af den systemiske tilgang inddrages beboere og i mange tilfælde også deres netværk tæt i målsætninger og udvikling.

Individuel tilrettelæggelse. Praksis er individuelt tilrettelagt og har fokus på beboernes ressourcer og potentialer, med afsæt i den narrative teori og metode samt autismespecifikke tilgange.

Monitorering. Beboernes udvikling måles i IT-systemet PUP (den pædagogiske udviklingsplan) som beskrevet under mål.

Opfølgning. En væsentlig del af Sputnikkollegiet er at være nysgerrige og i faglig bevægelse. Det gælder også i forhold til beboernes udvikling. Praksis tilpasses derfor løbende, både over for den enkelte beboer og over for den samlede gruppe af beboere, når personalet, på baggrund af en faglig refleksion og analyse, vurderer, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Vil du vide mere?

Kontakt leder af Sputnikhyblerne, Bettina Råschou på 26 25 47 30 / bra@skolensputnik.dk eller kommunikationsmedarbejder Lene Holst Holmgård på 41 78 31 01 / lho@skolensputnik.dk 

Definition på lovende praksis på det specialiserede socialområde

”’Lovende praksis’ henviser til praksis, der ikke kan betegnes som ’sikker praksis’, men som alligevel har en særligt stor sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet.”

Kilde: SFI og Socialstyrelsen: Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde.

Hvem står bag lovende praksis?

Projektet er sat i søen af SFI og Socialstyrelsen for at give mulighed for at sige noget om kvaliteten af de specialiserede socialtilbud, selv om de ikke er genstand for en evidensbaseret undersøgelse.

Det er første gang, både i Danmark og internationalt, at der er defineret konkrete pejlemærker for, hvornår en praksis kan siges at være lovende eller have særligt stor sandsynlighed for at virke.​

Hvordan har vi gjort?

Casebeskrivelsen tager udgangspunkt i Socialstyrelsen og SFI’s 11 temaer for lovende praksis. De 11 temaer har en række underspørgsmål, som til sammen kan indikere, om en ”praksis har en særligt god sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet.”. På baggrund af svarene på spørgsmålene kan udregnes en pointscore.

Spørgsmålene er stillet af Sputniks kommunikationsmedarbejder Lene Holst Holmgård til leder af Sputnikhyblerne (et af Sputniks tre botilbud) Bettina Råschou. Der har været halvanden time til rådighed til interviewet. Svarene er herefter kodet af Lene Holst Holmgård efter Socialstyrelsens og SFI’s anvisninger, og der er udregnet en samlet score.

Systemet bag lovende praksis bygger på spørgeskemametoden og er derfor et selvevalueringsværktøj. Rapporten fra SFI og Socialstyrelsen viser, at de danske sociale tilbud alligevel indplacerer sig med en stor spredning ud fra spørgsmålene. Ingen tilbud scorer mellem 10 og 11 point (topniveau), ligesom ingen får 0 point.

Kan Sputnikkollegiet betegnes som lovende praksis?

Sputnikkollegiet scorer 9,25 point ud af 11 mulige og kan derved betegnes som en lovende praksis, naturligvis med forbehold for at analysen er foretaget som selvevaluering.

Til sammenligning er gennemsnittet for de deltagende tilbud i SFI og Socialstyrelsens måling 6,2 point.​​